Tro det eller ej - men uden at frygte for liv og lemmer

Af Pernille Vigsø Bagge, sognepræst og tidl. MF og Mette Bock, tidl. Kultur- og kirkeminister, medlemmer af Tænketanken for forfulgte kristne

Indlæg i Berlingske Tidende den 29. september


Reel frihed har man først, når man kan tro og tænke som man vil og mødes med ligesindede for at dyrke sin tro uden at skulle frygte for liv og lemmer.


I en netop gennemført befolkningsundersøgelse, lavet af Megafon for Tænketanken for forfulgte kristne, viser det sig, at de færreste ved, at der er flere kristne end muslimer i verden, og at der er flere forfulgte kristne end andre trossamfund i verden. I Tænketanken for forfulgte kristne arbejder vi for at løfte vidensniveauet og sikre ethvert menneskes grundlæggende ret til at tænke og tro, hvad man vil.


Undersøgelsen viser også, at borgerne, uanset religiøst og trosmæssigt tilhørsforhold, anser ytringsfriheden for at være den vigtigste af fire friheds- og menneskerettigheder. 60 % af de adspurgte finder ytringsfriheden vigtigst. 22 % anser ytringsfrihed og trosfrihed for at være lige vigtige, mens kun 10 % anser trosfriheden i et samfund for at være en særlig vigtig menneske- og frihedsrettighed.


Mens ytringsfriheden kan betragtes som en ramme og dermed forudsætning for andre frihedsrettigheder, er f.eks. trosfriheden en del af rammens indhold.


Derfor er det på høje tid, at også friheden til at tro, hvad man vil eller helt at undlade at tro, kommer til at fylde i den offentlige bevidsthed i Danmark.


Og nej, vi har ikke for alvor problemer med religiøs forfølgelse i Danmark. Vi har Grundloven, der på fornemste viser sikrer den enkelte retten til at dyrke og praktisere egen tro og religiøsitet, så længe denne praksis ikke strider mod den offentlige orden og ikke skader andre mennesker. Der er også her til lands fuld frihed til ikke at tro på noget som helst.


Men vi må ikke være blinde for, at der dagligt adskillige steder i verden er mennesker og i allerstørste omfang kristne - ikke muslimer som et flertal af danskerne ifølge Megafons undersøgelse tror det - som forfølges, chikaneres, interneres, fængsles og tortureres for at have et kristent tilhørsforhold og en kristentro.


Det er helt uacceptabelt og skal have større opmærksomhed. Derfor har Tænketanken for forfulgte kristne udarbejdet en række anbefalinger, der skal gøre den brede danske offentlighed bevidst om, hvordan de faktiske forhold er rundt om i verden.


Friheden til at tro og at forsamles i et trossamfund er så basal og vigtig en menneskeret, at den er blevet kaldt “al friheds moder”. Tanke- og trosfrihed er fundamentet for et frit samfund, hvor hverken staten eller en majoritetsreligion med nogen ret kan knægte anderledes troende, der ikke er til skade for medmennesker eller samfundet som helhed.
Den tysk-jødiske filosof Hannah Arendt har gennem sin tænkning og sit forfatterskab klart beskrevet, hvordan et samfund, der både tillader og aktivt understøtter pluralisme, er det bedste værn mod totalitære tendenser og i sidste instans er det værn, der kunne have forebygget det blodbad, vi i forrige århundrede måtte se udspille sig i både Nazi-Tyskland og i Stalins Sovjet.


Vi behøver desværre ikke lede 70-80 år tilbage i tiden for at finde samfund, hvor mennesker forfølges på grund af deres kristentro: Kina, Tyrkiet, Nigeria, Syrien og Sri Lanka m.fl. – ja, listen er uhyggelig lang over steder i verden, hvor det her og nu i sig selv anses for at være en forbrydelse at bekende sig til kristendommen.


Det må og skal vi øge bevidstheden om i vores eget fredelige og frihedselskende land, hvor grundlovsfædrene var visionære nok til at se, hvor vigtig friheden til at tro eller lade være, er af yderste vigtighed.


Anbefalingerne fra Tænketanken går blandt andet på at lade regering og Folketing tænke trosfrihed ind i de kriterier, der lægges til grund for tildeling af udviklingsbistand, og anbefaler:

At regeringen fastholder vægten på tros- og religionsfrihed i det internationale arbejde med at fremme og beskytte menneskerettighederne.


At der i forbindelse med en ny udviklingspolitisk strategi skal øget fokus på tros- og religionsfriheds betydning for udviklingen mod bæredygtige og stabile samfund og at den konkrete støtte til truede religiøse minoriteter, herunder kristne minoriteter øges.
At have særligt fokus på de minoriteter, der på grund af deres tro, risikerer at blive drevet på flugt fra deres hjemstavn.


At der i vores uddannelsessystem bliver øget oplysningsarbejde omkring religiøst forfulgte, da viden herom i befolkningen er meget begrænset. Det gælder ikke mindst konkret viden om kristne forfulgte.

Og tro det eller ej. Hvis vi bliver blinde for, hvordan basale frihedsrettigheder trædes under fode i den store verden, er det ikke sikkert vores eget helle forbliver lige så frit, som vi ønsker os det.


Friheden mærker man først for alvor, når den indskrænkes og i værste fald forsvinder, og så kan det meget vel være mere end svært at tage kampen op for de rettigheder, vi ellers har tilkæmpet os og værnet om gennem generationer.


Vi ønsker at øge bevidstheden om, at ytringsfriheden kun kan forstås i snæver sammenhæng med friheden til at tro og tænke, som man vil. Ikke bare her hos os. Men over hele verden.

Tænketank for kristenforfølgelse

Vores formål er at formidle dokumenteret viden om overtrædelser og krænkelser af religionsfriheden nationalt såvel som internationalt.

​At have fokus på religiøst forfulgtes vilkår med særligt henblik på forfulgte kristne.

At hjælpe menigheder og øvrige til at udvise solidaritet med og støtte til forfulgte kristne og at anbefale konkrete handlemuligheder.

Kontakt os

​Tænketank for forfulgte kristne

Telefon: 40 15 84 37

E-mail: info@tffk.dk